Natur og naturfænomener

Børnene oplever respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen

Balle Natur
  • Børnene oplever respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen
  • Børnene skal have mulighed for at erfare naturen som rum for leg og fantasi og som rum for både vilde og stille aktiviteter. 

De voksne skal formidle viden til børnene på et alderssvarende plan.

  • Børnene skal lære at respektere naturen ved at få forståelse for at dyr er levende væsner, og dem skal vi være gode ved og passe på
  • Børnene skal lære at man ikke smider affald i naturen
  • Børnene skal opleve at det er sjovt at lege med de ting, der er i naturen sten, pinde etc. uden at noget bliver ødelagt. Fx at klatre i træer uden at grenene bliver bøjet eller knækker af
  • De voksne skal snakke med børnene om, at der er bær, svampe og lignende i naturen, men at der også er giftige svampe o. lign.
  • At børnene udvikler respekt og forståelse for at stueplanter trives og giver oplevelsen af ansvarlighed, samt relationer til vand.
  • Samtidig er det vigtigt, at alle får del i de visne blade, hvilket skaber samhørighed på stuen.

I det daglige vil vi henlede børnenes opmærksomhed på de forskellige former for vejrlig, såsom regn, hagl, blæst, sol, skyer, regnbuer og sne.

Vi er bevidste om, at fortælle børnene, at sneen hører vinteren til, at bladene falder af træerne om efteråret, og at træerne springer ud om foråret.

Vi vil lære børnene naturen at kende med alle sanser. Derfor har vi frugttræer, bærbuske og krydderurter på legepladsen.

Derudover kan de bruge sanserne i forhold til at opleve fx:

  • at brombærbusken stikker, og dens bær smager godt
  • at edderkoppespindene kilder, eller kan sættes på papir
  • at mariehønen på hånden kilder
  • at ribs smager surt
  • at høre fuglene 
  • at blomsterne dufter 

Gennem vores arbejde med børnene er vi opmærksomme på vores egne fobier for fx edderkopper. Vi vil naturligvis arbejde for, at vores fobier ikke overføres til børnene.